Velkommen til Finderup Sognearkiv.
Arkivet har til formål at indsamle og synliggøre materiale om Finderup og dens historie op gennem tiderne.
Arkivet dækker Finderup by (Viborg) samt omkring liggende gårde / landbrug. Der vil også være lidt materiale vedrørende byer, som Agerskov, Stanghede, Skelhøje, Ravnstrup m.fl. som Finderup gennem årene har haft tæt kontakt med.
Sognearkivet har til huse i Kulturhuset, Fallevej 14, Finderup.
Det har åbent den 1. og 3. mandag i hver måned fra kl. 15 til 17.
Der er lukket i juli, august og december måned samt på helligdage.
Arkivet kan efter aftale åbnes på andet tidspunkt.
Sognearkivet har en styregruppe på 3 personer.
Finderup Sognearkiv har gennem de sidste 50 år indsamlet oplysninger og materiale vedr. privatpersoner, landbrug, erhvervsvirksomheder, foreninger, huse, gårde, mindesmærker m.fl.
Det består i øjeblikket af ca. 1000 registrede billeder, avisudklip, bøger og arkivfonde.
Alt dette kan ses på arkivet i Kulturhuset i Finderup.
I er meget velkommen til at stille billeder / andet materiale / viden til rådighed for arkivet.
Vi har mulighed for at indscanne billeder mm., så du kan få dit materiale med tilbage, hvis du ønsker det.
Sognearkivet er medlem af SLA – Sammenslutningen af lokalhistoriske arkiver- og forventer, at vi inden for en overskuelig fremtid kan få vores arkivalier lagt på nettet, så materialet via ARKIBAS,
kan komme ud til en større gruppe.